Venskaber forandrer sig gennem livet

Venskaber forandrer sig gennem livet

Klumme  I  Århus Stiftstidende  I  25.03.2021 Venskaber forandrer sig gennem livet

Jeg blev ringet op af Radio4 den anden dag, hvor jeg skulle fortælle om, hvordan det har været at blive far i en tidlig alder. Alt er jo relativt. Jeg blev far første gang, da jeg var 25 år. Interviewet var ud fra en tilgang til, at mange mænd ønsker at blive fædre senere end det.

Jeg blev spurgt til, hvad der var godt ved det, og hvad der var svært. Det gode i det har nok bare været, at livet ikke var gjort klar, og derfor blev det bare en del af livet. Det, der blev spurgt til som værende svært, var, om det ikke var udfordrende, i forhold til ens venner, der ikke var det samme sted. Om jeg mistede venner på det grundlag.

Jeg var til at starte med, som far, meget ihærdig, for at det ikke skulle være en stopklods for socialt liv. Derfor oplevede jeg det ikke som sådan meget udfordrende. Men når jeg tænker over det igen, så kan jeg godt se, at der da var venskaber, som ikke holdt til den distance, der kom i de liv, vi levede. Til gengæld var der også venskaber, der blev stærkere af det, fordi de også blev fædre og andre, der holdte til det.

I følge Robin Dunbars ret så kendte teori, Dunbars nummer, så rummer vi mennesker et ret bestemt antal af relationer her i livet. Jeg sidder for tiden og læser en bog, som går i dybden med netop de tal. Vi har ifølge den teori plads til fem nære venner, 125 gode venner og 150 venner, vi fint kan invitere på besøg.

Derudover kan vi ifølge teorien rumme 1500 relationer, som vi kender navnet på. Det er selvfølgelig bare en teori. Når jeg kommer til at dyrke den slags, er mine kone min bedste sparringspartner. Det er spændende at tænke over og snakke om relationer, hvordan de har værdi, og hvordan de forandrer sig over tid.

Da jeg blev far var det egentlig meget naturligt, at det bar en forandring med sig, lidt ligesom at flytte fra Aarhus for to år siden også har ændret mit liv. Min kone kom med en tanke i vores samtale, som er interessant. Nemlig at Facebook udvider længden af vores venskaber. Vi får, hvad hun kaldte tvangsvenskaber - et lidt voldsomt ord - men ikke desto mindre sandt. Vi vedligeholder relationer for at vedligeholde dem, uden at de egentlig nødvendigvis fortsat er ægte relationer.

For at blive i Dunbars teori så snakker han om, at før sociale medier kunne man, ud fra mængden af julebreve, måle antal af relationer, man vedligeholdte. Men med sociale medier har man fået en nemmere metode, hvor man ikke så meget vælger til eller fra, men at man bare har relationer.

Jeg har ikke til mål at nedgøre det at vedligeholde relationer, for igennem denne coronatid har de sociale medier faktisk haft en god ting med sig. Det har givet os en adgang til de perifere relationer, som ellers er dem, man kan savne, når livet ikke kan tilbyde dem i samme omfang som normalt. Vi kan dele ting, få reaktioner og mærke, at verden stadigvæk er derude, og det har vi brug for.

Vi har også brug for at vide, hvad det betyder at skabe og dyrke nære relationer, og det er sociale medier ikke gode til. Det, vi har brug for i de nære relationer, er nemlig at føle, at nogen har valgt os til. At vi ikke bare er den del af flokken, vi er en bestemt del af flokken.

For at lede tilbage til det med at man kan miste venner på grund af de forandringer, som livet byder, så er det vigtigt, at venskaber har lov at forandre sig. At nogle venskaber flytter sig ud i næste cirkel, for at vi kan møde nye mennesker. Jeg tror, at frygten for at blive forældre er forbundet med forandring, men måske er forandring helt uundgåeligt, hvis ikke der er evige pladser i de inderste cirkler. I stedet for at bekæmpe det skal vi øve os i at tillade det.

Det, vi mister, skaber plads til nyt. Det betyder ikke, at venskaber ikke er værd at kæmpe for, men gammelt venskab kan faktisk forgå. Ikke fordi de forsvinder, men de ændrer karakter, og måske kommer de igen, når der er mere tid, eller når livet byder, at man finder hinanden igen.

At få børn, i mit tilfælde tre, er også at skabe nogle liv, som nu er en del af min inderste cirkel, og det er helt klart ikke med til at gøre det med venskaber nemmere. Der er bare mindre plads lige nu. Men for at citere den fremragende bog “Meter i sekundet”, så må vi venner ses i 40’erne, der skal nok komme tid. Der er også tid nu, bare ikke lige så meget. Og det er ok.